Hilsen fra Emil´s skoleinspektør

Vi har jo været meget positivt overrasket over det Amerikanske skole system. Her er hilsen fra Emil´s skoleinspektør i ugens mail fra hans skole.

Principal Patricia Ladd

"My Appreciation of YOU!Raising "our" children together is a blessing and an amazing journey. My favorite time of each day is at the "Gates of Wisdom" every morning. I witness you dropping off your most cherished "possession" as you hurry toward your next obligation, and I take my responsibilities as a parent in your absence extremely seriously. Your children become mine, and I care for them and love them in your absence. Thank you for trusting me.

Many question my sanity of my love for these teenage years. It's a gift that even I don't understand. However, I have the best "job" in the world. Teenagers are complex, demanding, charming, irritating, loving, and completely irrational--all at the same time. As a team, we will keep every child at the center of our focus for good. Never, ever give up on any child. Encourage and support even when darkness seems to prevail. Your efforts will be rewarded, in time. I honor you and am here to offer support."

Det vi helt sikkert ved

Vi er ved at planlægge, og ikke mindst vænne os til tanken om, vores hjemrejse til Danmark. Med kun 5 måneder tilbage kan vi næsten ikke forstå hvor hurtigt tiden er gået.

Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er håbløst forelsket i San Diego, det liv vi har mulighed for at leve her og de oplevelser vi har sammen som familie. Derfor er det med meget blandede følelser at skulle pakke sammen og flytte hjem igen.

Her i San Diego har vi nydt den luksus at være sammen som familie så tæt på 24 timer i døgnet som det er muligt når Emil og Kamma skal passe en 7 timers skoledag.

Anne og jeg har oplevet nye dybder af samhørighed, og de udfordringer vi er stødt ind i, ikke mindst de økonomiske, har givet os nye indsigter om hinanden, og om livet. Vi ved at når vi har hinanden kan vi klare alt, og vi har mere end én gang set hinanden i øjnene og sagt, "Hvad er det værste der kan ske?".

Emil og Kamma er vokset kolosalt som mennesker. Vi vidste at vi havde to dygtige, søde og fornuftige børn, men de har overgået alle vores forhåbninger og forventninger. Anne og jeg ved nu, at Emil og Kamma ser muligheder i alt hvad der er nyt, at de yder deres bedste når de bliver udfordret, og at de kan skabe venskaber når de lander i fremmede omgivelser.

Vi ved derfor nu, at de gaver vi har fået her i San Diego er nogen vi kan bruge lige meget hvor skæbnen bringer os hen. 

Weekend

Oscar Søndag :o), sjovt at se det hele uden at skulle være oppe hele natten. Vi har jo været på Hollywood Boulevard et par gange, sidst med Klaus og Mie.

Min mor sendte et dejlig hilsen med et Jødisk ordsprog.

"Stil en stol frem når lykken kommer forbi"

I går var vi til hundeudstilling, Kamma skriver meget mere om dette :o) Hun har villet have en hundehvalp lige siden vi så "Marley and Me", en film som er værd at se ikke kun hvis man er hundeelsker. Handler om et par som køber Marley, da været sammen i et par år og så følger filmen dem til de er omkring vores aldre.

Jeg sætter lige et billede ind af den hunderace vi gerne vil have.

Så har børnene fået deres ½års semesterkarakter

Det er helt vildt flot og vi skal fejre det mere.

Både Kamma og Emil har nu fået deres ½ års semester karakter.

Emil har A´er, B´og et C. C´et har han i historie, som han elsker og hvor hans lærer "Work is improving", i resten af kommentarerne står der "Outstanding Student" og "A pleasure to have in Class".

Kamma har straigt A´s, og hendes lærers kommentarer er "Outstanding Student". Jeg synes jeg hun skal blive ingeniør eller sådanne noget, men hendes drøm er lidt anderledes men helt lige så spændende. Hun vil synge, have sin egen rideskole på Bornholm og være kreativ.

Peter og jeg er så stolte over dem begge to.

Besøg fra Savannah

Så havde vi besøg fra Savannah i sidste weekend. Min mor´s kusine Ulla, som bor i Savannah 4 5 måneder om året og hvor vi var til Thanksgiving, skulle en tur til Baja California (delstat i Mexico, jeg vidste ikke at der var sådanne en tange udfor Mexico).

Fredag gik Ulla og jeg en skøn tur oppe i Torres Pines, statspark som ligger i La Jolla og som en rig gammel Dame (og hun har ikke giftet sig til pengene, selv tjent dem :o) donerer til staten i 1909 - 1911.

Lørdag var vi på byrundtur med Trolley med Guide, rigtig godt så nu ved vi en masse om San Diego som vi ikke vidste før. F.eks. ligger Hotellet hvor "Some like it Hot" er optaget med Marilyn Monroe og Tony Curtis ude på Coronado vores ynglingsbadstrand (hvor vi snart skal ud igen, selvom her er koldt om natten, så begynder solen at varme meget når den er fremme om dagen).

Søndag kørte vi nordpå, Peter og Emil skulle ud og sejle med Far og en søn, som mangler nogle at sejle med. Ulla, Kamma og jeg kørte videre til en af de gamle missionsbyer, San Juan Capristrano, hvor jeg også har været med Hanne. Vi nød dejlig italiensk mad og gik en tur, da vi kom og hentede sejlerne kunne de næste ikke tale.

De havde set 500 delfiner på en gang, som svømmede sammen med båden i en ½ time eller mere, så de var ligeglade med om det ikke havde blæst og der ikke var fanget nogle fisk.

Simpel Økonomi

Jeg modtog en dejlig kommentar på et af de tidligere indlæg om at kunne tale med sin partner om eksistentielle ting. Nogle gange er det svært og måske lettere at tale med andre om. Det er jo muligt at svare anonymt på indlæggene og det er alle meget velkomne til.

Peter og jeg taler meget om livet og det nyder vi. Kommentaren var at vi også har noget økonomi at spekulere på, og det er der sikkert mange som ikke misunder os.

Det er rigtigt at vi ikke har skrevet meget om økonomi og det er jo nok fordi at det stadig er et af de steder hvor vi føler det er uoverskueligt og ikke noget som vi normalt taler om. Lad os bare kalde det et af tabu områderne :o), og et tabu område er med til at rode i ens liv, altså gøre det mindre simpelt.

Jeg ved ikke hvor mange som har læst det afsnit i Pernille Melsted´s bog "Udlev din passion på 4 uger", hvor vi bliver interviewet om hvorfor vi tager afsted. Her er den rå fil, som blev til afsnittet, til dem af jer som er nysgerrige.

Det var ikke for at blive rige vi tog herover. Vi fik vores opholdstilladelse fordi jeg er en "highly specialized person" hvilket jo er skønt at vide. Nogle af jer hørte måske engang imellem mig nævne at det måske var noget helt andet jeg søgte jeg vidste bare ikke hvad.

Vi tjener nærmest ingen penge herover. Peter laver en masse forbedringer på MiniferieBornholm og jeg har fundet ud af hvad det er jeg skal gøre i forbindelse med AluConsult.

Det vi har fundet ud af er hvor lidt vi kan leve for. Vi har fundet ud af at børnene har en masse ressourcer, gode ideer og energi, når det gælder om at lave ting sammen som ikke koster noget.

Det mest fantastiske er at Peter og jeg kan tale om økonomi uden at blive uvenner. Vi har altid haft svært ved at tale om det, men det at skulle vende hver en mønt og tale om hvad vi gør i næste måned uden at blive uvenner viser sig nok at være det allerbedste Peter og jeg får med herovre fra.

Som I kan hører er vi på vej hen et sted som er anderledes end der vi var før. Det giver så mange muligheder og efter at have boet her i San Diego ved vi at vi kan klare alt som familie og det er bare helt vidunderligt.

Faktisk har vi fundet ud af vi kan og vil leve anderledes, så alle døre står åbne og vi glæder os til de nye udfordringer og livet som ligger foran os, når vi kommer tilbage til Danmark.

Ja, næste gang vi skal ud er det nok med et formål som ligger udenfor vores egen familie, som f.eks. Adventure Heart eller ProjectsAbroad, der er ihvertfald ikke noget som er udelukket på forhånd.

Lang weekend

Børnene har lang weekend, da Lincoln havde fødselsdag i morgen mandag. Så vi har tre hele dage, i går regnede det on/off, så der var vi inde det mest af dagen, gik en tur langs vores strand hen til Blockbuster for at leje en film til om aftenen.

I dag er vi stadig i nattøj og Peter har fået begge børnene i gang med at lave hver deres hjemmeside. De er begge to fantastiske, Kamma´s indholder information om dyr. Vi har talt om at vi skal have en hund når vi kommer tilbage til Danmark. Emil´s handler om hans drøm om at sejle jorden rundt i en katamaran.

Vi regner med en tur ned til Seaport Village, Downtown. Solen skinner og vi trænger til lidt motion synes jeg :o)

I morgen skal Peter og Emil måske ud og sejle. De lover dårligt vejr, så det kan også være at vi tager en tur i Barnes and Nobles, skøn boghandler med Cafe og hvor man kan læse i alle de bøger man har lyst til.

Haiko Digte

Jeg lærer en masse nyt fra denne bog, måtte lige dele dette.

Haiku (taget fra Wikipedia) er en japansk lyrikform med strenge formkriterier. Et japansk haikudigt består som udgangspunkt af 17 skrifttegn fordelt på tre grupper med hhv. fem, syv og fem tegn, men det overholdes ikke altid, især ikke i oversættelser eller i haikudigte skrevet på andet end japansk.

Haiku skal indeholde natur og skal foregå i nutid.
Haiku-digtningen opstod i 1600-tallet, fra denne tid er en af de kendteste digtere Matsuo Basho. Siden er digtformen undergået flere forandringer og fornyelser og den har også, især i det 20. århundrede, bredt sig sig til den vestlige verden, hvor mange forfattere benytter formen.

Himlen og lyset ...
farverne;
egentlig er forklaringen let,
men det er naturen ligeglad med ...

Se også et fantastisk et af Michael Jørvang, se http://digte.dk/dagens/dagens.asp. Jeg har bare taget nogle få vers ud af digtet.

Solen danser ude på havet

Her på mit flyvende tæppe

iført min varme hud

ser jeg ud over dig

fra min sandbunker

I øjeblikket er jeg alt
det jeg ikke må

Jeg kan prøve
fange lyset
hvis jeg forsøger
hvis jeg efterlever
det usagte

Det vil blive
en smuk solnedgang
en elegant måge svæver forbi
stadig dig

Jeg drikker hurtigt
blive fuld
spiser hurtigt
blive mæt
misunder de elskende
stjæler deres kys
på afstand

Nu går solen ned
duggen lægger sig
uden nåde fanger den dagen ind
den manglende kontakt sænker sig
som tusmørket

jeg må videre..

Hvor skal grænserne så sættes ?

Det er nu at bogen begynder på det hårde arbejde. Min ide med at skrive om bogen er ikke at fortælle en masse om mig selv, men mere for at vise hvilken vej Peter og jeg er på vej hen, samt vise mine reflektioner mens jeg læser bogen.

Grænserne skal sættes der hvor vi føler at vores liv er "overloaded". Det vil være meget forskelligt fra person til person.

Det første sted jeg har prøvet at sætte grænser er mht mine emails. Jeg får ikke særligt mange emails i forhold til mange af dem som jeg kender, men det var blevet lidt af en besættelse. Jeg trykkede hele tiden på knappen. Jeg har allerede for lang tid siden ændret min opsætning så jeg aktivt skal gøre noget for at tjekke mail, så de ikke bare popper op når de kommer. Det havde Peter jo allerede lært da han læste "Getting Things Done" (GTD). Se hans blog Effective Beans omkring Email Nirvana.

Så jeg besluttede at tjekke mail to gange om dagen. Det har holdt hårdt :o), en anden ting som jeg prøver at gøre er at kun svare på 5 hver gang. Det vil sige at vælge dem ud som har mest betydning på mit liv.

Det er næste afsnit af bogen, "Choosing the Essential, and Simplifying". Her begynder det spændende for hvad er det essentielle ? igen er det forskelligt fra person til person, Leo (forfatteren) har nogle gode spørgsmål for at komme videre her.

Kunsten i at sætte grænser

For nogle år siden levede jeg et liv med for mange ting, for meget information, for mange forpligtigelser, for meget at lave, for meget rod.

Sådan så mit liv ud fordi jeg levede uden at sætte grænser. Det er ligesom at shoppe uden at have et fast beløb at shoppe for. Det har jeg gjort i mange år, hvilket har medført at jeg ofte havde mere end jeg havde behov for. Det som jeg i starten følte var frihed blev faktisk for meget. Her tænker jeg ikke kun på at shoppe, det gælder også ideer som jeg gerne vil fører ud i livet, forpligtigelser, job, skoler, familie og venner.

Faktisk gør det mig svagere i de vigtige ting som jeg gerne vil. Det fortynder min styrke og min effektivitet.

Nu har jeg læst The power of Less og begynder forfra og den første ting som jeg vil er at sætte grænser. Jeg ved at det var en af grundene til at tage herover. Den lette måde at sætte grænser for en masse ting ikke kun i mit liv, men også resten af familiens. Noget har fungeret og andet skal jeg arbejder videre med.

Taget direkte fra bogen "Et liv uden grænser er som at tage en kop med rød farve og hælde det i havet, og betragte farve blive fortyndet til ingenting. At sætte grænser er at putte den samme kop med rød farve ned i en liter vand"

The Power of Less

Læst 4 sider af bogen "The Power of Less" og så ved jeg allerede hvad det er jeg vil have med mig fra San Diego.

Bliver jeg nød til at følge Thoreau´s eksempel med at bygge en hytte i skoven, afskærer mig selv fra verden og den moderne teknologi ?

Det er en af grundene til at jeg så gerne ville til San Diego. Her lukker jeg støjen ude og nyder de ting jeg elsker. Nu da jeg begynder at læse "The Power of Less" kan jeg se at det var derfor det var så vigtigt for mig at komme herover.

Vi havde allerede startet vores simple living på Ingolfs Alle, nogen gange kræver det bare at komme på afstand før end de endelige skridt kan tages, støjen skal fjernes og enkeltheden skal koges ned til følgende to ting:

1. Find ind til det essentielle

2. Eliminer resten

Ja, og det er på bare 4 sider i introduktionen, hvad skal det ikke blive til :o) Jeg er selv meget spændt og meget åben overfor hvad jeg får ud af bogen. Jeg ved det kommer til at betyde noget for mig resten af livet.

Sejltur på Mission Bay

Emil og jeg var på en dejlig sejltur på Mission Bay idag.

Det har længe været et ønske for Emil at sejle katemaran og en af hans julegaver var 2 gange på "havet" på en Hobi.

Mission Bay er en naturlig indsø der er omdannet til et kæmpe rekreativt område. Parken Servicerer indbyggerne i San Diego by (1 mill. indbyggere) og store dele af San Diego county (3 mill. ) så der er god plads. Der er mange strande og marinaer og picnicområder så langt øjet rækker.

Anne og jeg løber tit i området, og Klaus, Mie, Christian og Frederik var også med derude og løbe.

I to timer sejlede Emil og jeg rundt om øerne i en båd mage til den her ovenover.

Vi havde rigtig godt styr på båden og vi glæder os allerede til næste gang.