Vi er videre

Hjem til San Diego
Anne skrev den sidste post 2 måneder efter vi kom hjem fra San Diego. Den status er nu to år gammel og vores liv har taget mange drejninger siden.

San Diego er dybt indgroet i os og vi drømmer os tit tilbage, men vi drømmer ikke kun om San Diego. I marts måned var vi alle fire en tur tilbage og det var som at rejse tilbage i en tidsmaskine.

Jeg tror altid at San Diego vil vores anden hjemby, men i de sidste to år har det været Amager og Bornholm der har været vores hjem.

Et nyt liv i Danmark
For 1½ år siden fandt vi en køber til vores lejlighed på Amager, og pga. vores jobsituation fik vi mulighed for at flytte til Bornholm, hvor vi flyttede ind i vores sommerhus.

Vi har jo tænkt meget på hvordan vi kan forenkle vores liv og nyde de nære ting, og det gav livet i sommerhuset os mulighed for. Børnene faldt godt til i deres nye skoler og det gav en stor ro at bo midt i skoven.

Emil har efter 10. klasse valgt at rejse til udlandet igen, og er i gang med et års skolegang i Schweitz, medens Kamma er fortsat i 8. klasse.

I sommer blev Anne tilbudt et meget spændende job. Hun kender virksomheden fra tidligere konsulentopgaver og jobindholdet var nærmest lavet til hende. Den eneste ulempe var at jobbet ligger i Grenå. Vi snakkede meget om det at skulle være adskilt mere end halvdelen af ugen, og hvordan Kamma og jeg ville klare at skulle leve sammen alene det meste af tiden.

Anne har sagt ja tak til jobbet, og vi lever nu på 3. måned et helt nyt familieliv.

Vi har lejet et helårshus som ligger i nærheden af sommerhuset, så vi stadig er tæt på den skov og strand vi elsker så meget. Huset er fint, men det er ikke vores eget og vi har kun i begrænset omfang følt at vi kan indrette os som vi vil.

En ny drøm
I en af Annes lange weekender hjemme på Bornholm gik vi en tur sammen, og kom til at tale om, at den omkostning det er at hun arbejder i Grenå, skal modsvares af en drøm om noget stort for os alle sammen. Noget der er meget større og meget bedre en afdrag på lån, afsavn i hverdagen og et hus hvor vi mere eller mindre føler os som gæster.

Vi kommer nok ikke til at bo i San Diego igen, som andet end turister, men til gengæld har vi besluttet at Bornholm er derfra vores verden skal gå. Vores fælles drøm er nu at købe et hus på landet og her udleve vores drøm om det enkle liv. Om det bliver med heste, grise, køer og får, eller vin, høns og alpacaer, det vil tiden vise, men visionen er stærk hos os.

Det var en stor befrielse at få denne indsigt og dejligt at vi nu har et fælles projekt om vores fælles fremtid.

Der blev så stille:o)

Nu har vi været tilbage i DK i 2 måneder og de er gået så hurtigt. Det er jo ikke fordi der er ikke sker noget nu, det er jo bare blevet "hverdag".

Hvad er hverdag, vi havde jo også en vidunderlig hverdag i San Diego. Er det bare ikke helt lige så ok at skrive om hvad vi går og laver her i Danmark. Vi har lige så mange tanker og oplevelser som vi havde i San Diego.

Børnene er startet i deres gamle klasser og nyder tilværelse, ikke kun fordi det er så meget lettere at gå i skole i Danmark men også fordi de har en frihed her som der slet ikke findes i USA.

Peter og jeg arbejder hårdt på at forsætte vores liv efter de ideer og tanker som vi sammen fik over i San Diego. Der er en del ting som arbejder imod, men det giver jo yderligere styrke til at prøve at ændre på de ting vi kan.

Vi er stadig i gang med at sælge vores lejlighed for at gøre os mere fri og flexible, vi prøver ihærdigt på at få børnene til at indse at de skal gøre mere ved deres skole, nu havde de fået så fantastisk gode vaner i USA, så det er deprimerende at se hvordan det foregår i den danske skole.

Vi har lige nu svært ved at se den meget store forskel og velfærden herhjemme. Vi har endnu ikke set nogen bo i teltlejer, men derudover har vi altså fået et lidt andet syn på vores velfærd.

Vi har aldrig haft så god en skole som de to børnene gik i over i San Diego, og vores børn går i privatskole herhjemme. Der var et engagement og opfølgning af deres arbejde, som ingen af de lærer vi er udsat for kan nå til sokkeholderne. Skolen havde bedre faciliteter, og især Emil´s 7 -8 klasse gjorde rigtig meget ud af at de unge skulle være klar over hvilke holdninger skolen havde til div. ting, og der var ingen slinger i valsen. Det var kontant og hurtig afstraffelse og belønning.

De har jo også et sygesystem som man altid kan gå til, lige som vi har og hvor man ikke behøver at være forsikret igennem arbejde eller andet. Ligesom herhjemme så er der kortere venteliste på privathospitalerne, og man kan jo også diskuterer om kvaliteten er bedre, ligesom her hjemme.

Så alt i alt er vi faktisk blevet rystet omkring lige præcis de gode sider i vores samfund, og kan nu se at der vist går alt for mange penge til administration og andet i stedet for der hvor behovet faktisk er.

Ja og jeg kunne blive ved og nu er I sikkert ved at brække jer lige som resten af vores familie og venner gør når vi går igang :o)

Her er så tomt nu

I de sidste 4 uger har vi levet med en meget klar følelse af at vores tid i San Diego er slut, foreløbigt.

Møblerne er solgt et for et, og de to sidste weekender har vi haft flytte-salg, hvor folk er kommet ind fra gaden og har båret vores ting væk.

I dag har vi solgt de sidste møbler, bortset fra min og Annes store seng, så nu er her næsten så tomt som da vi kom.

Vi har solgt vores ting på www.Craigslist.org som er USA online loppemarked No. 1, og her på det sidste har vi også givet ting væk gratis, hvilket falder i god jord her i San Diego hvor mange lever under meget hårde vilkår.

Anne har fået tjansen med at pakke og de første kufferter er lukket. Der er meget vi gerne vil have med hjem, men selv om SAS tillader mere end de fleste selskaber skal der vælges en del

fra.

Vi har lånt et cm mål og en vægt og de bliver brugt flittigt for at vi kan være sikre på ikke at gå over grænserne på den ene eller anden led.

Vi glæder os til at se familie og venner igen, og der er også ting ved Danmark vi har savnet.

San Diego er dog uden tvivl blevet vores andet hjem, og det er ikke sidste gang vi bor her i længere tid.

Vi møder hele tiden nye mennesker gennem venner og Annes arbejde, og jo mere vi fortæller om vores historie, des flere døre åbner der sig for os.

Om 3 dage (onsdag den 29. juli) rejser vi hjem via Seattle, men håber at vi kan tjene til en returbillet ved at lade os "bumpe" i Seattle i tilfælde af at flyveren er overbooket. Hvis det lykkes kommer vi til København den 31. ellers en dag før.

Cheese Cake Factory

Så har vi været på Cheesecake Factory for sidste gang og nu sidder vi og slår maver herhjemme. Vi har haft Moving Sale idag, fik solgt en masse. Vi mangler stadig at sælge de store ting, som sofa, loveseat, spisebord og en seng.

Vi nåede en dejlig tur i poolen i eftermiddag og Kamma og jeg er blevet klippet. Ja, ja det hele skal nåes .o)

Vi tæller dage nu, kun 10 dage utroligt. Vi skal en hel masse ting inden, så de skal nok gå hurtigt.

Dagene går så hurtigt

Så er tiden herovre ved at være slut, utroligt som tiden går hurtigt lige nu. Vi nyder hvert eneste sekund, som f.eks i går hvor vi var i Seaworld for at se fyrværkeri.

Vi er blevet VIP kunder hos Seaworld, så der var et gratis billede af os og Shamu :o)

Peter arbejder hårdt på at sælge alle vores ting, Mustangen er solgt, heldigvis til vores nabo, så vi har den til sidste dag. Lejligheden bliver mere og mere tom, men solen skinner og der er så mange ting vi skal nå udenfor så det gør ikke noget.

Kamma er god til at inrette på ny, når vi har fået solgt noget, så nu er fodpuden til Loveseat blevet til bord.

Jeg er ved at få gang i en masse herovre, så det er jo helt perfekt når vi nu rejser tilbage, sjovt som livet nogle gange opfører sig.

Vi havde besøg af Hannibal, Emils kammerat fra Skt. Annæ, i sidste uge. Det var rigtig hyggeligt, vi viste rundt og nød at være sammen med hele familien.

Visit fra Chicago

Så er vi alene igen her i San Diego efter 1½ uge med besøg fra Chicago.



Det har været 10 dage med afslapning, lækker mad, sol og dejlige ture, både voksne og børn nyder at være sammen. Vi startede selvfølgelig med Spareribs og Pinacolada :o) og sluttede ikke med CheeseCake Factory men istedet for en dejlig middag nede i "Little Italy" som er det italienske kvarter downtown.




Der blev spillet X-box, hygget, badet. Drengene var en tur på Midway og fik hele dagen til at gå med at være i en rigtig flysimulator.

Vi nåede endnu en vingårdstur, denne gang i Temecula (et af de lidt større vindistrikter). Skøn dag uden børnene, de ville have været ulidelige at have med. 110 F = 43C, ja det lyder helt vildt både i Fahrenheit og Celcius :o) det var tør varm luft, heldigvis var der en lille brise og masser af kold hvidvin :o)

Emils Graduation

Emil havde sidste skoledag i mandags, faktisk var det kun en halv skoledag og den foregik i Balboa park i et stort amfi teater, Starlight Bowl.

Det var graduation day og det er en big deal når man rykker fra Junior High til Senior High.

Anne og jeg mødte op kl. 9:30 og kl. 10:00 marcherede de unge mennesker ind. Mange piger var i fine kjoler og drengene havde påbud om skjorte og dress pants.

Så var der 7 taler som blev holdt af skolens lyseste hoveder (meget dygtige og veltalende elever) og der var en key note taler der snakkede om at de unge i USA ikke bare er i konkurrence med hinanden men også med millioner af unge i Asien.

Til sidst blev samtlige 400 8 kl. elever kaldt på scenen en af gangen for at give hånd til skoleinspektøren og viceinspektøren.

Vi spiste frokost med Emil på Point Loma Fishmarket og hentede derefter Kamma som "bare" havde haft fri leg hele den sidste skoledag.

Dagen blev til sidst fejret med cheese cake på Cheese Cake Factory.

Sidst men ikke mindst er her lige en video af Emil på scenen til sit håndtryk.