Der blev så stille:o)

Nu har vi været tilbage i DK i 2 måneder og de er gået så hurtigt. Det er jo ikke fordi der er ikke sker noget nu, det er jo bare blevet "hverdag".

Hvad er hverdag, vi havde jo også en vidunderlig hverdag i San Diego. Er det bare ikke helt lige så ok at skrive om hvad vi går og laver her i Danmark. Vi har lige så mange tanker og oplevelser som vi havde i San Diego.

Børnene er startet i deres gamle klasser og nyder tilværelse, ikke kun fordi det er så meget lettere at gå i skole i Danmark men også fordi de har en frihed her som der slet ikke findes i USA.

Peter og jeg arbejder hårdt på at forsætte vores liv efter de ideer og tanker som vi sammen fik over i San Diego. Der er en del ting som arbejder imod, men det giver jo yderligere styrke til at prøve at ændre på de ting vi kan.

Vi er stadig i gang med at sælge vores lejlighed for at gøre os mere fri og flexible, vi prøver ihærdigt på at få børnene til at indse at de skal gøre mere ved deres skole, nu havde de fået så fantastisk gode vaner i USA, så det er deprimerende at se hvordan det foregår i den danske skole.

Vi har lige nu svært ved at se den meget store forskel og velfærden herhjemme. Vi har endnu ikke set nogen bo i teltlejer, men derudover har vi altså fået et lidt andet syn på vores velfærd.

Vi har aldrig haft så god en skole som de to børnene gik i over i San Diego, og vores børn går i privatskole herhjemme. Der var et engagement og opfølgning af deres arbejde, som ingen af de lærer vi er udsat for kan nå til sokkeholderne. Skolen havde bedre faciliteter, og især Emil´s 7 -8 klasse gjorde rigtig meget ud af at de unge skulle være klar over hvilke holdninger skolen havde til div. ting, og der var ingen slinger i valsen. Det var kontant og hurtig afstraffelse og belønning.

De har jo også et sygesystem som man altid kan gå til, lige som vi har og hvor man ikke behøver at være forsikret igennem arbejde eller andet. Ligesom herhjemme så er der kortere venteliste på privathospitalerne, og man kan jo også diskuterer om kvaliteten er bedre, ligesom her hjemme.

Så alt i alt er vi faktisk blevet rystet omkring lige præcis de gode sider i vores samfund, og kan nu se at der vist går alt for mange penge til administration og andet i stedet for der hvor behovet faktisk er.

Ja og jeg kunne blive ved og nu er I sikkert ved at brække jer lige som resten af vores familie og venner gør når vi går igang :o)

Her er så tomt nu

I de sidste 4 uger har vi levet med en meget klar følelse af at vores tid i San Diego er slut, foreløbigt.

Møblerne er solgt et for et, og de to sidste weekender har vi haft flytte-salg, hvor folk er kommet ind fra gaden og har båret vores ting væk.

I dag har vi solgt de sidste møbler, bortset fra min og Annes store seng, så nu er her næsten så tomt som da vi kom.

Vi har solgt vores ting på www.Craigslist.org som er USA online loppemarked No. 1, og her på det sidste har vi også givet ting væk gratis, hvilket falder i god jord her i San Diego hvor mange lever under meget hårde vilkår.

Anne har fået tjansen med at pakke og de første kufferter er lukket. Der er meget vi gerne vil have med hjem, men selv om SAS tillader mere end de fleste selskaber skal der vælges en del

fra.

Vi har lånt et cm mål og en vægt og de bliver brugt flittigt for at vi kan være sikre på ikke at gå over grænserne på den ene eller anden led.

Vi glæder os til at se familie og venner igen, og der er også ting ved Danmark vi har savnet.

San Diego er dog uden tvivl blevet vores andet hjem, og det er ikke sidste gang vi bor her i længere tid.

Vi møder hele tiden nye mennesker gennem venner og Annes arbejde, og jo mere vi fortæller om vores historie, des flere døre åbner der sig for os.

Om 3 dage (onsdag den 29. juli) rejser vi hjem via Seattle, men håber at vi kan tjene til en returbillet ved at lade os "bumpe" i Seattle i tilfælde af at flyveren er overbooket. Hvis det lykkes kommer vi til København den 31. ellers en dag før.

Cheese Cake Factory

Så har vi været på Cheesecake Factory for sidste gang og nu sidder vi og slår maver herhjemme. Vi har haft Moving Sale idag, fik solgt en masse. Vi mangler stadig at sælge de store ting, som sofa, loveseat, spisebord og en seng.

Vi nåede en dejlig tur i poolen i eftermiddag og Kamma og jeg er blevet klippet. Ja, ja det hele skal nåes .o)

Vi tæller dage nu, kun 10 dage utroligt. Vi skal en hel masse ting inden, så de skal nok gå hurtigt.

Dagene går så hurtigt

Så er tiden herovre ved at være slut, utroligt som tiden går hurtigt lige nu. Vi nyder hvert eneste sekund, som f.eks i går hvor vi var i Seaworld for at se fyrværkeri.

Vi er blevet VIP kunder hos Seaworld, så der var et gratis billede af os og Shamu :o)

Peter arbejder hårdt på at sælge alle vores ting, Mustangen er solgt, heldigvis til vores nabo, så vi har den til sidste dag. Lejligheden bliver mere og mere tom, men solen skinner og der er så mange ting vi skal nå udenfor så det gør ikke noget.

Kamma er god til at inrette på ny, når vi har fået solgt noget, så nu er fodpuden til Loveseat blevet til bord.

Jeg er ved at få gang i en masse herovre, så det er jo helt perfekt når vi nu rejser tilbage, sjovt som livet nogle gange opfører sig.

Vi havde besøg af Hannibal, Emils kammerat fra Skt. Annæ, i sidste uge. Det var rigtig hyggeligt, vi viste rundt og nød at være sammen med hele familien.

Visit fra Chicago

Så er vi alene igen her i San Diego efter 1½ uge med besøg fra Chicago.



Det har været 10 dage med afslapning, lækker mad, sol og dejlige ture, både voksne og børn nyder at være sammen. Vi startede selvfølgelig med Spareribs og Pinacolada :o) og sluttede ikke med CheeseCake Factory men istedet for en dejlig middag nede i "Little Italy" som er det italienske kvarter downtown.




Der blev spillet X-box, hygget, badet. Drengene var en tur på Midway og fik hele dagen til at gå med at være i en rigtig flysimulator.

Vi nåede endnu en vingårdstur, denne gang i Temecula (et af de lidt større vindistrikter). Skøn dag uden børnene, de ville have været ulidelige at have med. 110 F = 43C, ja det lyder helt vildt både i Fahrenheit og Celcius :o) det var tør varm luft, heldigvis var der en lille brise og masser af kold hvidvin :o)

Emils Graduation

Emil havde sidste skoledag i mandags, faktisk var det kun en halv skoledag og den foregik i Balboa park i et stort amfi teater, Starlight Bowl.

Det var graduation day og det er en big deal når man rykker fra Junior High til Senior High.

Anne og jeg mødte op kl. 9:30 og kl. 10:00 marcherede de unge mennesker ind. Mange piger var i fine kjoler og drengene havde påbud om skjorte og dress pants.

Så var der 7 taler som blev holdt af skolens lyseste hoveder (meget dygtige og veltalende elever) og der var en key note taler der snakkede om at de unge i USA ikke bare er i konkurrence med hinanden men også med millioner af unge i Asien.

Til sidst blev samtlige 400 8 kl. elever kaldt på scenen en af gangen for at give hånd til skoleinspektøren og viceinspektøren.

Vi spiste frokost med Emil på Point Loma Fishmarket og hentede derefter Kamma som "bare" havde haft fri leg hele den sidste skoledag.

Dagen blev til sidst fejret med cheese cake på Cheese Cake Factory.

Sidst men ikke mindst er her lige en video af Emil på scenen til sit håndtryk.

Livet er et valg

Mie sendte mig denne historie som jeg gerne vil dele med dem som besøger vores blog.

Hvis der er noget jeg har lært i det år der lige er gået, så er det at glæde mig over dagen i dag, tage dagens udfordringer som de kommer, og så gøre det samme i morgen.

Læs selv

Michael var den type, som man elsker at hade.

Han var altid i godt humør og havde altid noget positivt at sige.

Når nogen spurgte ham, hvordan han havde det, svarede han: "Hvis jeg havde det bedre, ville jeg ha' været tvillinger."

Han var en naturlig inspirator. Hvis en af de ansatte havde en dårlig dag, var Michael der og fortalte den ansatte, hvordan man kunne se det positive i situationen. Jeg blev nysgerrig og en dag spurgte jeg ham: "Hvordan gør du det?", Michael svarede: "Hver morgen vågner jeg og siger til mig selv: Du har to valgmuligheder i dag. Du kan vælge at være i godt humør eller du kan vælge at være i dårligt humør. Jeg vælger at være i godt humør.

Hver gang, der sker noget slemt, kan jeg vælge at være et offer eller jeg kan vælge at lære af det. Jeg vælger at lære. Hver gang nogen kommer til mig og klager, kan jeg vælge at acceptere deres klager eller jeg kan vælge at pege på de positive sider i livet.

Jeg vælger de positive sider i livet".

"Det er alt sammen meget godt, men det er jo ikke helt så enkelt", protesterede jeg.

"Det er det," sagde Michael. "Livet handler om valg. Når man skærer alt det overflødige væk, så er enhver situation et valg.

Du vælger, hvordan du skal reagere på situationerne. Du vælger, hvordan folk skal påvirke dit humør. Det er dig, som vælger, om du vil være i godt eller dårligt humør.

Til syvende og sidst er det dit valg, hvordan du lever dit liv." Jeg tænkte over, hvad Michael havde sagt.

Et stykke tid efter forlod jeg firmaet for at begynde for mig selv. Vi mistede kontakten, men jeg tænkte ofte på ham, når jeg foretog et valg i forhold til livet - i stedet for bare at reagere på det.

Mange år senere hørte jeg, at Michael var indblandet i en alvorlig ulykke

med et fald på 20 meter fra en radiomast. Efter 18 timers operation og ugevis på intensiv afdeling, blev Michael udskrevet fra sygehuset med skinner langs ryggen.

Jeg mødte Michael omtrent seks uger efter ulykken. Da jeg spurgte ham,

hvordan han havde det, svarede han: "Hvis jeg havde det bedre, måtte jeg være tvillinger. Vil du se arrene?"

Jeg spurgte ham, hvad han tænkte under ulykken. "Det første, jeg tænkte på, var, hvordan det skulle gå min endnu ufødte datter, svarede Michael. "Og mens jeg lå på båren, huskede jeg, at jeg havde to valg.

Jeg kunne vælge at leve eller jeg kunne vælge at dø. Jeg valgte at leve."

"Var du ikke bange? Mistede du bevidstheden?", spurgte jeg. Michael fortsatte: "Ambulancefolkene var fantastiske. De sagde hele tiden, at alt nok skulle gå godt. Men da de rullede mig ind på skadestuen og jeg så lægernes og sygeplejerskernes ansigtsudtryk, blev jeg meget bange. I deres øjne stod skrevet: "Han er dødsens!" Jeg vidste, at jeg måtte gøre noget."

"Hvad gjorde du så?" spurgte jeg.

"Der var en stor brovtende sygeplejer, som råbte spørgsmål til mig," sagde Michael.

"Hun spurgte mig, om jeg var allergisk over for noget. "Ja", svarede jeg. Lægerne og sygeplejerne stoppede op, mens de ventede på mit svar og jeg trak vejret dybt ind og råbte: "Tyngdekraften!" Og mens de lo, sagde jeg til dem:

"Jeg vælger at leve. Operer mig, som om jeg er levende, ikke død."

Michael overlevede takket være lægernes dygtighed, men også på grund af sin fantastiske holdning.

Af ham lærte jeg, at jeg hver dag kan vælge at leve helt.

Holdning er - trods alt - alt.

Derfor skal du ikke bekymre dig om morgendagen, for morgendagen vil bekymre sig om sig selv. Hver dag har nok i sin egen udfordring og egentlig er dagen i dag den samme morgendag, som du var bekymret for i går.

Nyd dagen

Pool Party for Kammas veninder

Lørdag holdt Kammas afskedsparty for 7 veninder fra skolen.

Festen startede for lang tid siden med at Kamma fik en opgave i engelsk med emnet persuasive writing (skriftelig overtalelse).

Da hun havde fået A for opgaven gav hun mig en aften et brev hvor hun over 2 sider overtalte mig til at måtte holde en afskedsfest for sine skoleveninder.

Da jeg havde sagt ja, hvad ellers kunne jeg, gik Kamma i gang med at planlægge og lægge budget.

Festen blev et pool party og fik Hawaii tema.

Kamma bagte cup cakes og jeg grillede burger og hotdogs og pigerne legede i vandet hele dagen.

Koncert med Kammas kor (og en overraskelse)

Kammas kor på Dana Middle School gav i går forårskoncert hele tre gange på en dag. Erik var med da koret gav julekoncert.

Aftenkoncerten havde også guitarkoncert og danseopvisning.

I dag fredag skal vi høre koret synge ved San Diego County Fair som er en art dyreskue der varer 22 dage.

Korets optræden består af en sektion hvor de har kjoler og skjorter (drengene) og en hvor de har jeans og t-shirts på. Der indgår også et dansenummer som de skulle lære i sidste øjeblik for at pensum var opfyldt.

Da koncerten var overstået blev der uddelt diplomer til alle og Awards til 3 der havde gjort sig særlig udmærket.

Kamma fik (ikke at vi var overraskede :0) en award for sin positive indstilling,

altid seriøse arbejde, sit evige smil og for sit gå-på-mod efter at hun var besvimet midt i en time.

For de interesserede har jeg indsat et par videoklip fra koncerten nedenfor.

God weekend til alle.

Mor og mit hår

De sidste par uger har jeg, ville ha kortere og kortere hår, men hver gang det er kortere mor bliver mere skeptisk. Hun siger blandt andet: det er provokerene og det er jeg for ung til.

Jeg siger bare: I understand, and soon you don't have to worry about that anymore.

Hvis i ved hvad jeg mener.

Check lige det her link ud, hvis du vil ha et lille grin.(Anbefalet for unge mænd og drenge)

failblog.org

21 dejlige timer

Vi fik en dejlig rundtur på ejendommen. Der er meget tørt og faktisk egner jorden sig ikke så godt til vin, men en trussel fra staten, for 50 år siden, om at inddrage jorden i en State park gjorde at familien valgte at dyrke vin.

De laver en fantastisk Cabernet-Merlot rødvin og vi fik rig lejlighed til at smage den, da Bud og Karen inviterede på aftensmad med store bøffer og masser af rødvin.

Deres søn Erik er kun et år ældre end Emil og de fik sammen med Kamma tiden til at gå med at skyde til måls og køre ræs i stedets golfbil.

Kamma fodrede desuden heste og legede med de to hunde Loki (skulle vist have været Loke) og Paloma.

Da vi gik til ro var det et fantastisk syn at se lysene fra Silicon Valley hvor der bor næsten 2 mill mennesker.

Emil og Kamma sprang ud af sengen søndag morgen og løb ned til dyrene og Erik. Vi så dem først da bilen var pakket og vi skulle afsted, kun 21 timer efter vi var ankommet.

Vi var enige om at her kunne vi godt vænne os til at bo.

Flystyrt i mellem vinrankerne

Her i weekenden var vi på et lille road trip til det nordlige Californien.

Annes samarbejdspartner Anne Marie, der har danske aner, inviterede os til at overnatte på familiens vingård.

Vingården ligger i Cupertino som er en naboby til San Jose, begge beliggende syd for San Fransisco i det der populært hedder Silicon Valley.

Anne Maries bror driver vingården ved siden af sit bygmesterfirma og hun har sin egen lille sommerresidens på gården som i alt er på 200 hektar, hvoraf kun en lille del er opdyrket med vin.

Vi kørte afsted fredag eftermiddag direkte efter at have hentet Emil og Kamma fra skole og kl. 20:30 holdt vi ind på et motel nord for Los Angeles i bjergene.

Lørdag fortsatte vi ad Highway 5 kl. 10 og var fremme ved Felloms vingård lidt før 15. Der var meget at se på vejen, men efter at have set kilometervis af vin, kilometervis af mandler,

kilometervis af kvæg, og ellers ørken, kan man godt trænge til en lur på bagsædet.

Vi blev indlogeret i vingårdens BeeMotel. Huset er indrettet primært med et stort grovkøkken

hvor gårdens honningproduktion foregår, desuden soveværelse og bad. Anne og Emil sov på gulvet i køkkenet og Kamma og jeg delte dobbeltsengen.

Udsigten var over Stevens Creek Canyon.

I denne canyon, på familiens ejendom, styrtede en jetjager i 1960'erne ned, og rundt omkring lå der stadig flydele som rydningsholdet dengang ikke havde fundet.

Forskellen mellem San Diego og København

I dag fandt jeg ud af hvordan jeg skal beskrive San Diego og København. Vi har haft en lånebil i 5 dage, da Mustangen var på værksted efter en lille parkeringsskade.

Vi fik selvfølgelig en lånebil imellemtiden, vi hentede den i sidste uge hos Hertz. Det var en Masda3, sort, 4-dørs og med vinduer vi skulle rulle ned manuelt.

Da vi hentede vores bil i dag fik jeg fornøjelsen af at køre Mustangen over til Hertz for at aflevere Masda´en.

Jeg satte mig ind, rullede taget ned, åbnede for radio og trykkede på speederen og så stod det lige pludselig klart for mig.

Masda´en er København, lille, indelukket, mørk, manuel og kedelig.

Mustangen er San Diego, åben, solrig, frihed til himlen og helt vidunderlig.

Frugal Fun

Hele familien nød i dag at arbejde som frivillige ved San Diegos største løbsarrangement.

Fun siger sig selv, og Frugal oversætter vi med økonomisk (det var gratis).

23.000 løbere deltog i San Diego Rock n' Roll Marathon, komplet med snesevis af Elvis forklædninger der gennemførte løbet i fin stil.

Vi skulle møde kl. 6 i morges på kasernen der tilhører US Marine Corps, det er her de træner alle de rekrutter som før eller siden rejser til Afganistan eller Irak, og generalen som styrer det hele er en kvinde ved navn Angela Salinas.

Vi havde noget ventetid da vi havde fået udleveret vores t-shirts, og her havde vi god tid til at se hvordan rekrutterne blev hunset med.

Vores lille familie fik ansvar for at udlevere poser med personlige effekter til løberne efter de kom i mål. Vi havde vores egen UPS lastbil med ca. 500 nummerede poser . 

Vi valgte naturligvis lastbilen for alle dem med efternavne der startede med J.

Det var sjov at snakke med alle de stolte løbere der havde gennemført, lige fra eliten (den kvindelige vinder kom helt fra Rusland) til dem der løb for første gang.

Der var alt det frugt og kildevand vi kunne fortære og alle løberne takkede os for vores arbejde.

Vi fik fri kl. 15 og det har været en skøn form for familieudflugt og noget vi vil huske længe.

Tiden går hurtigt nu

Faktisk er tiden her i San Diego fløjet afsted hele det år vi har været her. Om 3 uger er det et helt år siden vi ankom, kun med vores kufferter og det tøj vi havde på.

Vores bil er blevet sat til salg på Den Blå Avis i Danmark for at teste markedet, men hvis ikke der er købere i Danmark sælger vi den her. Vi tager den ikke med hjem til os selv, selv om det faktum er til at tude over.

I dag tog vi billeder af vores store møbler. Spisebordet, sofaen og vores Love Seat. Desuden skal vi have solgt sengene og forskellige mindre møbler som reolen og vores sengeborde. Det bliver alt sammen sat til salg på Craigslist hvor vi også har købt det meste.

En del af vores ting har vi lånt af søde folk her i San Diego, eks. fjernsynet fra Grace og surfboardet fra Winni og Peter. Meget af vores køkkengrej har vi også fået forærende og det vil blive givet videre eller solgt på et loppemarked/garage sale.

De større ting vi skal have fragtet hjem er Kammas keyboard, som hun er blevet dygtig til at spille på, og Emils Xbox med tilhørende skærm (det er han også dygtig til at spille på). Det sidste har vi en teori om godt kan fungere i Danmark når bare det tilkobles samlet.

Det er en mærkelig fornemmelse af have opbygget et fungerende hjem for blot at skulle pille det fra hinanden igen efter så kort tid, men vi prøver at se fremad og glæde os til hvad det næste år mon bringer.

Vingeskudt fiskehejre

Fredag eftermiddag, da Anne og jeg var på vej op for at hente Kamma efter skole, så vi en fiskehejre, som prøvede at klemme sig mellem tremmerne ind til vores garage.

Vi jog den ud fra kælderen og forventede at den ville flyve sin vej, men da den bare løb over vejen til genboen, så vi at den haltede og at den ene vinge hang.

Da vi kom tilbage med Kamma så vi at fiskehejren stadig stod og "gemte sig", og den var ikke særlig sky da vi nærmede os.

Vi besluttede derfor at ringe til Animal Control der er en amtslig service som fjerner døde og tilskadekomne dyr fra haver, gader og stræder.

Efter 20 min kom en sød dame og fik fuglen indfanget. Hun sagde at den ville blive bragt ud til et shelter hvor frivillige villle sørge for at den blev helbredt og udsat igen.

Det var dagens solstråle historie.

Vores først jordskælv

Kl. 20:40 cirka, mærkede vi vores første jordskælv.

Anne og jeg sad og så fjernsyn i stuen, og Kamma så fjernsyn på Emils værelse.

Vi mærkede rystelserne og hele huset knagede (det er bygget af træ), og det var overstået på under 5 sekunder.

Jordskælvet havde centrum i Los Angeles 11 km under jorden, så det var ikke som om det var lige i nabolaget.

Der er ikke meldt om nogen tilskadekommende eller huse som er faldet sammen.

I DID IT AGAIN

Så er der billeder fra vores ½ maraton and

I DID IT AGAIN :o) kom først ind over målstregen HAAHAHHAHAHAHAHA

Se lige mine fantastisk smukke børn

Ja, så skal de vises frem igen :o)

måske skulle Peter og jeg også få taget et billede herovre, det kunne være at vi blev lige så smukke :o)

Underligt, jeg sidder oppe for at tale med en af mine kunder i DK om arbejde når vi er tilbage, nu begynder vi for alvor at mærke at vi er på vej mod Danmark.

Kammas store dag

Kamma blev i dag hædret på sin skole sammen med andre elever der havde fået topkarakterer.

Skolens Honor Roll gives til elever der opnår et gennemsnit på mindst 3,5 ud af 4. Desuden kræves det at man har mindst 3,5 i Citizenship, som betyder at man bidrager positivt til klassen og skolen.

Kamma har 4 i begge kategorier så vi var stolte over hende da vi idag var til overrækkelse af diplomer.

Videoen er kort men der kommer lige et par elever før Kamma.

Ca. 25% af eleverne i Kammas årgang har 3,5 eller over, og de andre 300 elever var inviteret med til ceremonien sammen med forældrene. Det var dejligt at høre børnene klappe og heppe på deres kammerater.

Da diplomerne var overrakt til Honor Roll eleverne, blev der delt præmierne ud til en elev pr. klasse (10 elever) som ikke var på Honor Roll, men som har vist betydelig fremgang siden skolestart.

Vi kørte fra Kammas skole hen og hentede Emil, og Kamma fik lov at bestemme at aftensmaden stod på kinesisk mad fra Panda Express.

Svinefluen

Ja, så skulle vi også opleve dette. Hele verden taler om Swine flu og vi hører selvfølgelig også en masse.

Vi bor 30 km fra Mexico, børnene går i skoler hvor 50% af eleverne er mexikanere. Heldigvis tager alle det roligt, skolerne er kommet ud med en skrivelse som siger at børnene skal vaske hænder, så ofte som muligt og lade være med at røre hinanden.

Ingen panik herovre fra :o)

La Jolla Half Marathon

I dag løb Anne og jeg vores 3. halvmarathon i San Diego.

Vi skulle møde i den lille by Del Mar nord for San Diego kl. 7 her til morgen og selv om trafikken skabte problemer, og truede med at forsinke os, kom vi afsted.

Turen gik sydpå 21 km langs med kysten til La Jolla. Ved Torrey Pines løb vi først helt nede ved vandet og efter den lange bakke over 100 meter over vandet, før vi passerede golfbanen og løb ned mod byen La Jolla.

Der var fest og farver i målområdet og vi blev kørt med bus tilbage til Del Mar til vores bil.

Emil og Kamma som da vi tog afsted, men havde hygget sig og bagt pandekager til morgenmad.

Anne og jeg nyder at løbe sammen og har trænet mange km op til dette løb, ca. 30 km om ugen.

Vores næste mål er et halvmarathon på Bornholm sidst i august.

Dejligt besøg af Dan, Lise, Lasse og Jacob

Så er vi

 alene igen efter en dejlig uge sammen med Dan, Lise, Lasse og Jacob.

De havde haft en spænde tur over flere stater med besøg i nogen flotte nationalparker. Med mange km og mange hotelovernatninger.

Nu var turen kommet til afslapning i San Diego og tid til at lege turister.

Emil og Peter nød at vise familien Juul vores hangarskib Midway som år efter år bliver kåret til San Diegos bedste museum.

Begge familier nød en varm og solrig dag i Seaworld, hvor vi så to forskellige Shamu shows, aften delinshow, søløveshow og prøvede forlystelser.

Vi spiste nogle hyggelige middage hjemme hos os og Dan og Lise inviterede flere gange ud.

Der var også tid til at hygge på stranden, spise Donuts og drikke et par øl og et glad vin.

Tusind tak til Dan og Lise, Jacob og Lasse for et dejligt besøg.

School Lockdown

I periode 2(2 time) ringede klokken til brandøvelse vi skulle gå i rækker ud på en stor grass plæne for at være i sikkerhed, senere den dag i periode 6 ringede klokken igen men denne gang kom skoleinspektøren op på højtaleren og sagde "This is not a drill I repeat this is not a drill. Lock all doors and windows and be quite", det viste sig at der var 3 mænd med en riffel lige uden for skolen. På kort tid kom politiet med helikopter men drengene var allerede væk.

Det viste sig at det var en airsoft gun ikke en rigtig riffel.

Inspektøren "Took action before, qustions" for at være sikker på at børnene var okay. Nå folk kommer in på skolen med våben kalder de over højtalerne til alle klasserummene at de skal lukke for vinduer og låse dørene sådan at det ikke bliver en gidselsituation, og så kalder de på skolepolitiet.

Pyhaaa

Jumping spider

Lørdag d. 11 skulle vi til at spise morgen mad. lige pludselig hørte vi kamma skrige, vi kom så hørte vi og hun viste os en stor edderkop der sad i loftet. Far han tog den med et stykke køkken rulle og smed den uden for.

Den havde en rød bagkrop med en sort stribe i midten, med hår på kroppen. Vi slog den op på nettet og fandt ud af det var en Jumping Spider, den var ikke giftig men havde et meget smertefuldt bid.

Det var spændende.

Bjørne på spil

Et træ der vejer det samme som 8 blåhvaler!

Det er, General Shermann, verdens største træ målt i volumen.

Vi er lige kommet hjem fra vores påskeferie-road-trip, hvor oplevelserne stod i kø.

Onsdag formiddag kørte vi nordpå til Mojaveørknen. 

Vi stoppede og spiste frokost i Victorville, som er kendt for at huse verdens største flykirkegård/-oplagring . Det blæste så meget at vi måtte stå i læ bag bilen.

Så gik turen videre gennem Mojave til den sydlige del af Sequoia National Forest. 

På vejen kom vi forbi Edwards Air Base hvor rumfærgen lander når den returnerer efter en tur.

Det gik stejlt op og pludselig var det vinterlandskab. Det var første gang i

 lang tid vi så sne, så vi måtte ud og have en lille sneboldkamp.

Det tog lang tid at kommen gennem bjergene til Porterville og kl. 19:30 lod vi os lokke af et reklameskilt for "Black Bear Diner" - Old fashioned home cooking. 

Med fulde maver fandt vi ind på Motel 6 lige i nærheden. Et værelse til os fire kostede kun 50 dollar, men så var morgenmaden også medbragt og måtte nydes i solen ved poolen :0)

Kl. 9 var vi på farten igen og kørte op mod Sequoia National Park. Målet for vores "pilgrimsfærd" var at se de gigantiske Sequoiatræer som kun vokser i et lille område. 

Da vi kørte ind i parken var det solskin og vi havde toppen nede på bilen- Parkbetjenten oplyste at vi ikke behøvede snekæder i dag,

 men sagde med et smil at det kunne blive nødvendingt at lukke taget op på Mustangen.

Efter en times kørsel på små snoe

de bjergveje kom vi til Giant Forrest. Det var som at køre ind i et

 eventyrland, hvor vi  vi var krympet til billestørrelse. 

De kæmpemæssige Giant Sequoia's har omkreds på op til 30 meter og rækker næsten 100 m i vejret. 

De var dækket af sne som dryssede ned i bilen, og da sneklumperne blev for store slog vi taget op.

Efter en time i vinterland kørte vi ned at bjergvejen igen. 

Vi spiste frokost med udsigt til snedækkede bjerge og ørne der kredsede over vores hoveder.

Længere ned af bjerget stoppede vi et sted hvor der var adgang til floden. 

Anne var ikke sikker på om hun ville ud af bilen ;0)

Den lille gåtur ned til floden var dog risikoen værd.

Vi indlogerede os på Comfort Inn i byen Three Rivers, i et dejligt stort værelse. Efter en eftermiddagspicnic, kørte vi tilbage mod Nationalparken til en restaurant vi havde set tidligere på dagen.

Bordet vi sad ved var lige ud til floden, og på menukortet stod der, at vi ikke måtte fodre vilde bjørne som gerne og tiggede.

I dag satte vi efter morgenmaden kursen mod San Diego. Det var en tur på 7 timer, men vi kom gennem nogen af Californiens største vinmarker og valnøddeplantager. Kamma og Anne fik en lang lur og det var hyggelig tur. Vi var hjemme 

ved fire tiden til lune pølsehorn.