mandag den 25. maj 2009

Vingeskudt fiskehejre

Fredag eftermiddag, da Anne og jeg var på vej op for at hente Kamma efter skole, så vi en fiskehejre, som prøvede at klemme sig mellem tremmerne ind til vores garage.

Vi jog den ud fra kælderen og forventede at den ville flyve sin vej, men da den bare løb over vejen til genboen, så vi at den haltede og at den ene vinge hang.

Da vi kom tilbage med Kamma så vi at fiskehejren stadig stod og "gemte sig", og den var ikke særlig sky da vi nærmede os.

Vi besluttede derfor at ringe til Animal Control der er en amtslig service som fjerner døde og tilskadekomne dyr fra haver, gader og stræder.

Efter 20 min kom en sød dame og fik fuglen indfanget. Hun sagde at den ville blive bragt ud til et shelter hvor frivillige villle sørge for at den blev helbredt og udsat igen.

Det var dagens solstråle historie.


Ingen kommentarer: