Svinefluen

Ja, så skulle vi også opleve dette. Hele verden taler om Swine flu og vi hører selvfølgelig også en masse.

Vi bor 30 km fra Mexico, børnene går i skoler hvor 50% af eleverne er mexikanere. Heldigvis tager alle det roligt, skolerne er kommet ud med en skrivelse som siger at børnene skal vaske hænder, så ofte som muligt og lade være med at røre hinanden.

Ingen panik herovre fra :o)

La Jolla Half Marathon

I dag løb Anne og jeg vores 3. halvmarathon i San Diego.

Vi skulle møde i den lille by Del Mar nord for San Diego kl. 7 her til morgen og selv om trafikken skabte problemer, og truede med at forsinke os, kom vi afsted.

Turen gik sydpå 21 km langs med kysten til La Jolla. Ved Torrey Pines løb vi først helt nede ved vandet og efter den lange bakke over 100 meter over vandet, før vi passerede golfbanen og løb ned mod byen La Jolla.

Der var fest og farver i målområdet og vi blev kørt med bus tilbage til Del Mar til vores bil.

Emil og Kamma som da vi tog afsted, men havde hygget sig og bagt pandekager til morgenmad.

Anne og jeg nyder at løbe sammen og har trænet mange km op til dette løb, ca. 30 km om ugen.

Vores næste mål er et halvmarathon på Bornholm sidst i august.

Dejligt besøg af Dan, Lise, Lasse og Jacob

Så er vi

 alene igen efter en dejlig uge sammen med Dan, Lise, Lasse og Jacob.

De havde haft en spænde tur over flere stater med besøg i nogen flotte nationalparker. Med mange km og mange hotelovernatninger.

Nu var turen kommet til afslapning i San Diego og tid til at lege turister.

Emil og Peter nød at vise familien Juul vores hangarskib Midway som år efter år bliver kåret til San Diegos bedste museum.

Begge familier nød en varm og solrig dag i Seaworld, hvor vi så to forskellige Shamu shows, aften delinshow, søløveshow og prøvede forlystelser.

Vi spiste nogle hyggelige middage hjemme hos os og Dan og Lise inviterede flere gange ud.

Der var også tid til at hygge på stranden, spise Donuts og drikke et par øl og et glad vin.

Tusind tak til Dan og Lise, Jacob og Lasse for et dejligt besøg.

School Lockdown

I periode 2(2 time) ringede klokken til brandøvelse vi skulle gå i rækker ud på en stor grass plæne for at være i sikkerhed, senere den dag i periode 6 ringede klokken igen men denne gang kom skoleinspektøren op på højtaleren og sagde "This is not a drill I repeat this is not a drill. Lock all doors and windows and be quite", det viste sig at der var 3 mænd med en riffel lige uden for skolen. På kort tid kom politiet med helikopter men drengene var allerede væk.

Det viste sig at det var en airsoft gun ikke en rigtig riffel.

Inspektøren "Took action before, qustions" for at være sikker på at børnene var okay. Nå folk kommer in på skolen med våben kalder de over højtalerne til alle klasserummene at de skal lukke for vinduer og låse dørene sådan at det ikke bliver en gidselsituation, og så kalder de på skolepolitiet.

Pyhaaa

Jumping spider

Lørdag d. 11 skulle vi til at spise morgen mad. lige pludselig hørte vi kamma skrige, vi kom så hørte vi og hun viste os en stor edderkop der sad i loftet. Far han tog den med et stykke køkken rulle og smed den uden for.

Den havde en rød bagkrop med en sort stribe i midten, med hår på kroppen. Vi slog den op på nettet og fandt ud af det var en Jumping Spider, den var ikke giftig men havde et meget smertefuldt bid.

Det var spændende.

Bjørne på spil

Et træ der vejer det samme som 8 blåhvaler!

Det er, General Shermann, verdens største træ målt i volumen.

Vi er lige kommet hjem fra vores påskeferie-road-trip, hvor oplevelserne stod i kø.

Onsdag formiddag kørte vi nordpå til Mojaveørknen. 

Vi stoppede og spiste frokost i Victorville, som er kendt for at huse verdens største flykirkegård/-oplagring . Det blæste så meget at vi måtte stå i læ bag bilen.

Så gik turen videre gennem Mojave til den sydlige del af Sequoia National Forest. 

På vejen kom vi forbi Edwards Air Base hvor rumfærgen lander når den returnerer efter en tur.

Det gik stejlt op og pludselig var det vinterlandskab. Det var første gang i

 lang tid vi så sne, så vi måtte ud og have en lille sneboldkamp.

Det tog lang tid at kommen gennem bjergene til Porterville og kl. 19:30 lod vi os lokke af et reklameskilt for "Black Bear Diner" - Old fashioned home cooking. 

Med fulde maver fandt vi ind på Motel 6 lige i nærheden. Et værelse til os fire kostede kun 50 dollar, men så var morgenmaden også medbragt og måtte nydes i solen ved poolen :0)

Kl. 9 var vi på farten igen og kørte op mod Sequoia National Park. Målet for vores "pilgrimsfærd" var at se de gigantiske Sequoiatræer som kun vokser i et lille område. 

Da vi kørte ind i parken var det solskin og vi havde toppen nede på bilen- Parkbetjenten oplyste at vi ikke behøvede snekæder i dag,

 men sagde med et smil at det kunne blive nødvendingt at lukke taget op på Mustangen.

Efter en times kørsel på små snoe

de bjergveje kom vi til Giant Forrest. Det var som at køre ind i et

 eventyrland, hvor vi  vi var krympet til billestørrelse. 

De kæmpemæssige Giant Sequoia's har omkreds på op til 30 meter og rækker næsten 100 m i vejret. 

De var dækket af sne som dryssede ned i bilen, og da sneklumperne blev for store slog vi taget op.

Efter en time i vinterland kørte vi ned at bjergvejen igen. 

Vi spiste frokost med udsigt til snedækkede bjerge og ørne der kredsede over vores hoveder.

Længere ned af bjerget stoppede vi et sted hvor der var adgang til floden. 

Anne var ikke sikker på om hun ville ud af bilen ;0)

Den lille gåtur ned til floden var dog risikoen værd.

Vi indlogerede os på Comfort Inn i byen Three Rivers, i et dejligt stort værelse. Efter en eftermiddagspicnic, kørte vi tilbage mod Nationalparken til en restaurant vi havde set tidligere på dagen.

Bordet vi sad ved var lige ud til floden, og på menukortet stod der, at vi ikke måtte fodre vilde bjørne som gerne og tiggede.

I dag satte vi efter morgenmaden kursen mod San Diego. Det var en tur på 7 timer, men vi kom gennem nogen af Californiens største vinmarker og valnøddeplantager. Kamma og Anne fik en lang lur og det var hyggelig tur. Vi var hjemme 

ved fire tiden til lune pølsehorn.

Stolte forældre....igen

Anne og jeg har ikke lagt skjult på at vi er stolte af de resultater Emil og Kamma præsterer i skolen.

Resultaterne kommer ikke af sig selv, men er kommet via mange timers skole- og hjemmearbejde.

I dag var Anne og jeg inviteret til Correia Middle School hvor Emil går.

Der var planlagt en flot ceremoni for at hylde de elever der i første semester havde en gennemsnitskarakter over 2,5 (4 er maksimum).

Emils gennemsnit var 3,33 hvilket gav ham en plads på skolens Honor Roll.

Vi fangede Emil på video da han blev kaldt på scenen.