tirsdag den 26. august 2008

Nat på altanen

Nattetemperaturen i San Diego er 20 grader, og Emil og Kamma nyder i disse dage at sove på terrassen.

Alle sofahynderne bliver stablet op på vores solstole og de er rigtig bløde!

Vi sover med åben terrassedør (ses i baggrunden) så Anne og jeg får også lidt af charmen ved at sove udendørs.

Kamma mener at det er ligesom at sove i telt når man er på kanotur!
Posted by Picasa

Grace til dinner

Grace er en sød dame som bor i vores ejendom. Bygningen har 9 lejligheder på 3 etager, og hun bor øverst i midten.

Grace er 81 år gammel og var indtil maj gift med Hank som blev 88 år gammel. Hun har 3 børn og mange børnebørn, der alle på nær én er på college eller er videre i job.

Grace var den første som bød os velkommen, og den 17 august havde hun arrangeret en fest med kaffe og is og kage for os og for alle i ejendommen så de kunne møde os.

Vi kvitterede med en middagsinvitation, så her til aften kom hun og spiste fiskefrikadeller med hjemmelavet remolade, flute og salat. Til dessert fik vi æbler med kanel og krummelåg og blåbær.

Grace er den perfekte nabo, hun har lånt os sit store fjernsyn og sin havkajak. Desuden forsyner hun os med service og husgeråd når vi mangler noget.
Posted by Picasa

mandag den 25. august 2008

Bøger og skolegymnastiktøj

Idag stod vi tidligt op, for vi skulle hen på skolen for at få gymnastiktøj.


Jeg fik også 2 nye store bøger som skal ligge herhjemme, i skolen har vi et andet sæt mage til.
Den ene hedder Unites States History - Independence to 1914.
Den anden hedder InterActions in physical science.
Vi får også bøger i matematik og spansk når vi starter i skole på mandag.
Alle skal have det samme tøj på i gymnastik så det skulle købes i dag sammen med en lektiebog og en hængelås til min locker.

søndag den 24. august 2008

Bedstemors boller

I dag var Kamma i bagehumør, og det skulle være bedstemors boller.

Der blev kun elleve boller, men de var rigtig gode.

Der var ingen kardemommen, men så fik de lidt kanel og en gang strøsukker til sidst, som der skal være hvis det skal være bedstemors boller.

Det gik fint med at bage ved 425 grader Fahrenheit, og det er ikke sidste gang vi får frisk brød fra Kammas bageri.
Posted by Picasa

lørdag den 23. august 2008

Sejlerliv

Emil og jeg har mødt en flink fyr der hedder Kenn. Kenn er sejler men arbejder som konsulent (programmør).

Han er formand i en lille sejlforening der ejer 10 små sejlbåde og som gerne vil have nye medlemmer.

Derfor to han os gladeligt med på en 4 timers sejltur i San Diego Bugten.

Emil sad fra starten ved roret og slap det kun da vi lagde til på Coronado for at få en is.

Den afslappede stilling fandt Emil først sidst på dagen men han fik meget ros for sine kommandoer til matroserne som så var os andre.


Posted by Picasa

Første dag på Emils skole

I dag stod den på hård fysisk arbejde for Juhl'erne i San Diego.


Correia Junior High, hvor Emil starter om 8 dage, havde i dag indkaldt til frivillig klargøring af skolengåren fra 8 -12.

På mandag den 25. august er der orienteringsdag for alle elever og forældre, så der skulle skrabes tyggegummi, luges og fejes, pudses vinduer fjernes spindelvæv.

Skoleinspektøren tog imod med kaffe og donuts og så var det bare igang.

Vi mødte mange søde mennesker og blandt andet en far som fortalte at skolen har et surfhold, hvor han er frivillig med-coach, og at Emil da kunne låne et begynder board af ham.

Vi fik vabler i hænderne og sved på panden, men det var en dejlig formiddag

KayaK

Grace vores 2nd Mormor som vi kalder hende, har en kayak som hun sagde vi gerne måtte låne.

Så mig og kamma har sejlet 2 dage i træk.
Vi har det rigtigt sjovt.



søndag den 17. august 2008

Annes første ½ marathon

Idag løb Anne og jeg AFC Half Marathon. Det er San Diego's årlige halvmarathom, som viser byen fra sin bedste side.

Vi gennemførste begge to og vinderen blev.....(mere om det nedenfor).

Træningen har bestået af "korte" løb hver 2. - 3. dag på 5 - 8 km, så vi kunne have været i bedre form til de godt 21 km.

Vi stod op kl. 4 i morges og kørte til Balboa Park, det er der den Zoologiske have ligger. Herfra var der bustransport af 8.000 løbere til Cabrillo, som er et meget historisk sted her i San Diego, der hvor "den hvide mand" første gang gik i land.
Efter at have nydt solopgangen sammen med de andre 7.998 løbere, blev der afsunget nationalsang og kl. 7 lød startskudet.

Det var en varm formiddag, men der var masser af vandposter og folk der heppede.

Anne og jeg havde aftalt at følges ad, men fem meter fra målstregen mærkede jeg et sus og så Anne piske forbi mig, hvilket

medførte at hun nu har en officiel tid på 2:40:37, ét sekund bedre end mig.

Hævnen var sød, for da vi kom hjem og havde taget vores officielle foto (se øverst), var det Anne der gik omkuld og måtte pusles ;0)

Vi kikker nu efter det næste ½ marathon og er fast besluttet på at træne vores ben meget bedre næste gang. fPosted by Picasa

torsdag den 14. august 2008

San Diego Yacht Club

Så har vi fået vores gæstekort til San Diego Yacht Club, som ligger 500 meter fra vores dør. Vi skal spise frokost derover i dag eller i morgen. Det er vores visevært som er medlem og som har inviteret os.

http://www.sdyc.org/

Forhåbentlig kan Emil komme til at sejle derover :o)

Surf Camp


hej alle sammen her lidt om min surfcamp

Den første dag var jeg lidt nervøs, jeg havde aldrig været alene med andre amerikanere. Jeg fik en masse gode venner.
Og vi komme alle sammen op at stå første dag.

onsdag den 13. august 2008

HorseCamp



Så er Kamma og jeg klar til at skrive om en fantastisk sidste uge. Vi var på ridelejr hver dag fra 9 - 14. Vi var kun fem deltagere i alt, 4 søde piger og mig :o).

Vi startede med at ride på vores yndlingshest den første dag (det er den rideskole Kamma og jeg rider på allerede) og næste dag skulle vi så have en ny hest, så vi nåede at prøve forskellige heste hver dag.


Her er Kamma på Skeeter og her er hun på Rusty uden sadel.
Derudover skulle vi muge ud, motionerer heste, se en dyrelæge give indsprøjtning, vaske heste og meget meget mere.
Det er den mest fantastiske uge vi har haft med heste og nu er vi klar til at ride en masse mere og måske en dag få vores egen hest :o)

mandag den 11. august 2008

Giant Black jellyfish


Idag da vi var på Kellogs beach. Blev der skyllet en 
kæmpe brandmand op på stranden.
Den var 4ft i diameter og 1.5 meter lang.
Den var strandet så mågerne kom og hakede i den  og det kunne kamma ikke klare så hun hentede kosten for at skubbe den ud. Hun stod og balancerede ude i vandet på et rør for at kunne nå den, jeg var helt oppe og køre for jeg havde hørt at man kunne dø af at røre de store brandmænd. Da Kamma endelig havde skubbet den ud så vi på kosten at der var brandmærker på.


Mærker efter brandmænds tentakler.

mandag den 4. august 2008

At få et Californisk kørekort

I vores ynglingssupermarked Target kan man få et medlemskort og spare stort. Desværre kræver de at man har en form for ID fra en Californisk myndighed.

Vores forsikringsselskab Geico forsikrer gerne udlændinges biler, uden forsikringshistorik og med et eksotisk kørekort som det danske, men prisen er dobbelt op!

Og sådan er der så meget, så jeg besluttede mig for at fået et Californisk kørekort hos DMV (Department of Motor Vehicles), selvom det er fuldstændig i orden at bruge sit udenlandske kørekort, sålænge man ikke stemmer, betaler ejendomsskat eller modtager bistandshjælp.

Man kan booke en aftale på nettet (3 ugers ventetid) eller bare møde op. Da jeg kom til min aftalte tid var der kø hele vejen rundt om bygningen, for dem der ikke havde booket tid. Det tog én time for folk i køen at komme ind i bygningen for at trække et nr. og én time mere for at komme til skranken!

Med en aftale kunne jeg gå lige til skranken. Efter have betalt USD 28,- fik jeg en ansøgning om kørekort, en synsprøve og fik taget mit billede, til sidst fik jeg udleveret en teoriprøve som jeg skulle udfylde ved en pult, cold turkey.

Det krævede to forsøg og så udleverede de et midlertidigt kort.

Nu har jeg så to måneder til at få taget den praktiske køreprøve. Jeg tror jeg bestiller en tid over nettet.