tirsdag den 29. juli 2008

Jordskælvet i Los Angeles

I dag kl. 11:45 havde Sydcalifornien sit kraftigste jordskælv siden 1994. Det havde centrum øst for Los Angeles og i vores lokale nyheder sagde de at det kunne mærkes helt til Tijuana i Mexico.

Det skulle betyde at vi tydeligt kunne mærke det her i San Diego, men kun få mennesker oplevede jordskælvet.

Folk snakker nu om hvordan de skal sikre sig mod, "The next big one", og der er mange som gerne vil sælge løsningen på det spørgsmål.

Når Emil og Kamma starter i skole afholdes der Quake Rehersal, hvor børnene øver sig i at komme hurtigt ud i det fri. Herhjemme snakker vi nok lige med viceværten om hvordan han forholder sig, han bor på 2. sal!

søndag den 13. juli 2008

Hjemme bedst



Ja, så har vi været her i 4 uger og føler at vi er hjemme når vi er i San Diego. San Francisco var vidunderlig, Los Angeles varm og vild og San Diego er lige som at komme hjem. Temperaturen er skøn, lejligheden føler vi os hjemme i og vi kan slappe af og bruge poolen uden at træde på en masse cikader :o) Det ene af de hoteller vi overnattede på lå ude "in the middle of nowhere" i et kæmpe plantage område, hvor de dyrkede mandler. Her stod der udtrykkeligt at hotelreceptionen ikke gad at høre om græshopper for det er tiden lige nu og der er mange, så da børnene skulle bade kl. 21:30 efter aftensmaden, var det for det første helt vildt varmt stadigvæk plus vi skulle passe på ikke at træde på nogle små cikader :o)

mandag den 7. juli 2008

På stranden i San Diego

Emil har købt et brugt surfboard for at lære at surfe. Men endnu har vi kun været på stranden med det én gang, hvor han opdagede at det er noget der kræver træning.

Efter at han har købt en bog og instruktions DVD har han så fundet ud af at det ikke ligefrem er et begynderbrædt, men at det skulle være overkommeligt at lære.

I mellemtiden har vi fået lov at låne et såkaldt Longboard som Peter kan bruge og vi er blevet enige om at vi må på stranden og træne sammen.

Vi har flere strande at vælge mellem. Vores egen for enden af gaden hedder Kellog Beach og besøges af familer med små børn. Der er ingen bølger og ligger nærmest i indsejlingen til en stor marina.

Ocean Beach, eller OB, ligger et kvarter fra os. Her er gode bølge og er et populært sted for surfere. OB er kendt som en hippie strand og den er delt på midten af en høfde hvor den nordlige del hedder Dog Beach, og det er hundene glade for.

Når vi giver os god tid kører vi til Coronado Beach der, som navnet antyder, ligger på øen Coronado. Det tager en halv time at køre derover, men til gengæld er det en meget lækker strand med gode bølger, ingen hunde og ingen hippier :0) Coronado er kendt som en strand for gamle mennesker og familier, og det har vi det godt med.

Der er mange andre strande som vi ikke har prøvet endnu, de ligger alle længere væk men anbefales af mange. Mission Beach, Imperial Beach, Pacific Beach og mange andre.
Posted by Picasa

På tur op til San Francisco

Så er vi på vej op til San Francisco. Jeg skal holde møde med to mulige kunder, plus redaktøren for det magasin som jeg skal skrive i. Lige nu er vi på hotellet. Det ligger 15 min fra hvor jeg skal være i morgen tidlig, så det er bare helt perfekt.

Vi havde en spændende tur på Hollywood boulevard, hvor Peter så Mel Gibson i øjene og vi andre så hans ryg :o) Vagten på vores parkeringsplads fortalte da vi kom tilbage at Mel Gibson holdt parkeret på samme parkeringsplads fordi han skulle besøge en ven der arbejdede i bygningen ved siden af, hvor i øvrigt Mich Jagger fra Rolling Stones også var igang med noget.


Herefter så vi alle stjernerne i fortorvet, plus der hvor de har sat hænder og fødder i cement, der var en masse som var klædt ud som nogle af de kendte, så kunne man få taget billede sammen med dem, men efter vi havde set en rigtig celeb, så var det lige meget :o)

Efter mit møde skal vi kører 6 timer op til San Francisco, så det bliver noget af en tur. Solen har skinnet hele dagen og da vi kom her ud til kysten igen blev det helt vildt tåget. Vi har spist på en rigtig amerikansk kaffebar, sådanne en som man ser i film hvor der kommer en dame hen og siger, "more coffee honey :o", det skete ikke.

Vi nyder det og glæder os til at se San Francisco og jeg er spændt på mine møder.