søndag den 26. juli 2009

Her er så tomt nu

I de sidste 4 uger har vi levet med en meget klar følelse af at vores tid i San Diego er slut, foreløbigt.

Møblerne er solgt et for et, og de to sidste weekender har vi haft flytte-salg, hvor folk er kommet ind fra gaden og har båret vores ting væk.

I dag har vi solgt de sidste møbler, bortset fra min og Annes store seng, så nu er her næsten så tomt som da vi kom.

Vi har solgt vores ting på www.Craigslist.org som er USA online loppemarked No. 1, og her på det sidste har vi også givet ting væk gratis, hvilket falder i god jord her i San Diego hvor mange lever under meget hårde vilkår.

Anne har fået tjansen med at pakke og de første kufferter er lukket. Der er meget vi gerne vil have med hjem, men selv om SAS tillader mere end de fleste selskaber skal der vælges en del
fra.

Vi har lånt et cm mål og en vægt og de bliver brugt flittigt for at vi kan være sikre på ikke at gå over grænserne på den ene eller anden led.

Vi glæder os til at se familie og venner igen, og der er også ting ved Danmark vi har savnet.

San Diego er dog uden tvivl blevet vores andet hjem, og det er ikke sidste gang vi bor her i længere tid.

Vi møder hele tiden nye mennesker gennem venner og Annes arbejde, og jo mere vi fortæller om vores historie, des flere døre åbner der sig for os.

Om 3 dage (onsdag den 29. juli) rejser vi hjem via Seattle, men håber at vi kan tjene til en returbillet ved at lade os "bumpe" i Seattle i tilfælde af at flyveren er overbooket. Hvis det lykkes kommer vi til København den 31. ellers en dag før.

lørdag den 18. juli 2009

Cheese Cake Factory

Så har vi været på Cheesecake Factory for sidste gang og nu sidder vi og slår maver herhjemme. Vi har haft Moving Sale idag, fik solgt en masse. Vi mangler stadig at sælge de store ting, som sofa, loveseat, spisebord og en seng.

Vi nåede en dejlig tur i poolen i eftermiddag og Kamma og jeg er blevet klippet. Ja, ja det hele skal nåes .o)

Vi tæller dage nu, kun 10 dage utroligt. Vi skal en hel masse ting inden, så de skal nok gå hurtigt.

tirsdag den 14. juli 2009

Dagene går så hurtigt

Så er tiden herovre ved at være slut, utroligt som tiden går hurtigt lige nu. Vi nyder hvert eneste sekund, som f.eks i går hvor vi var i Seaworld for at se fyrværkeri.
Vi er blevet VIP kunder hos Seaworld, så der var et gratis billede af os og Shamu :o)
Peter arbejder hårdt på at sælge alle vores ting, Mustangen er solgt, heldigvis til vores nabo, så vi har den til sidste dag. Lejligheden bliver mere og mere tom, men solen skinner og der er så mange ting vi skal nå udenfor så det gør ikke noget.
Kamma er god til at inrette på ny, når vi har fået solgt noget, så nu er fodpuden til Loveseat blevet til bord.
Jeg er ved at få gang i en masse herovre, så det er jo helt perfekt når vi nu rejser tilbage, sjovt som livet nogle gange opfører sig.
Vi havde besøg af Hannibal, Emils kammerat fra Skt. Annæ, i sidste uge. Det var rigtig hyggeligt, vi viste rundt og nød at være sammen med hele familien.

torsdag den 2. juli 2009

Visit fra Chicago

Så er vi alene igen her i San Diego efter 1½ uge med besøg fra Chicago.



Det har været 10 dage med afslapning, lækker mad, sol og dejlige ture, både voksne og børn nyder at være sammen. Vi startede selvfølgelig med Spareribs og Pinacolada :o) og sluttede ikke med CheeseCake Factory men istedet for en dejlig middag nede i "Little Italy" som er det italienske kvarter downtown.




Der blev spillet X-box, hygget, badet. Drengene var en tur på Midway og fik hele dagen til at gå med at være i en rigtig flysimulator.



Vi nåede endnu en vingårdstur, denne gang i Temecula (et af de lidt større vindistrikter). Skøn dag uden børnene, de ville have været ulidelige at have med. 110 F = 43C, ja det lyder helt vildt både i Fahrenheit og Celcius :o) det var tør varm luft, heldigvis var der en lille brise og masser af kold hvidvin :o)