Når man samler en pind op....

.....følger den anden ende med. Det er sagt af forfatteren Stephen Covey som Anne og jeg begge har studeret.

For 9 måneder siden skrev vi her på bloggen om hvorfor vi har valgt at tage til San Diego. Det var en drøm, og en fælles følelse af, at vi har kun ét liv, alt er muligt og det sidste vi vil er at fortryde de ting vi ikke fik gjort.

Her i starten af det nye år er vi nu i en fase, hvor vi reflekterer over året der gik, og ser frem i tiden, og vi tvinger os selv til at svare på nogle spørgsmål og konfrontere vores følelser.

Var det rigtigt at tage afsted? Skal vi blive i San Diego? Hvorfor er vi her egentlig? Hvad er prisen (i enhver betydning)?

I dag sad Anne og jeg på Kellog Beach 100 m fra vores lejlighed. Solen skinnede fra en skyfri himmel, temperaturen var 20-25 og midt i det hele kom Emil og Kamma gående med en bakke dækket med brød og pålæg, frugt og gulerødder og drikkevarer. Så bliver det bare ikke bedre.

Omvendt er der dage hvor vi rammes af modløshed over at MiniferieBornholm har underskud, at alle Annes klienter og mulige klienter indskrænker og lægger deres projekter i mølposen og at vi føler at finanskrisen kradser mere end hvad godt er.