Viser opslag med etiketten skole. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten skole. Vis alle opslag

onsdag den 17. juni 2009

Emils Graduation

Emil havde sidste skoledag i mandags, faktisk var det kun en halv skoledag og den foregik i Balboa park i et stort amfi teater, Starlight Bowl.

Det var graduation day og det er en big deal når man rykker fra Junior High til Senior High.

Anne og jeg mødte op kl. 9:30 og kl. 10:00 marcherede de unge mennesker ind. Mange piger var i fine kjoler og drengene havde påbud om skjorte og dress pants.

Så var der 7 taler som blev holdt af skolens lyseste hoveder (meget dygtige og veltalende elever) og der var en key note taler der snakkede om at de unge i USA ikke bare er i konkurrence med hinanden men også med millioner af unge i Asien.

Til sidst blev samtlige 400 8 kl. elever kaldt på scenen en af gangen for at give hånd til skoleinspektøren og viceinspektøren.

Vi spiste frokost med Emil på Point Loma Fishmarket og hentede derefter Kamma som "bare" havde haft fri leg hele den sidste skoledag.

Dagen blev til sidst fejret med cheese cake på Cheese Cake Factory.

Sidst men ikke mindst er her lige en video af Emil på scenen til sit håndtryk.


onsdag den 1. april 2009

Stolte forældre....igen

Anne og jeg har ikke lagt skjult på at vi er stolte af de resultater Emil og Kamma præsterer i skolen.

Resultaterne kommer ikke af sig selv, men er kommet via mange timers skole- og hjemmearbejde.

I dag var Anne og jeg inviteret til Correia Middle School hvor Emil går.

Der var planlagt en flot ceremoni for at hylde de elever der i første semester havde en gennemsnitskarakter over 2,5 (4 er maksimum).

Emils gennemsnit var 3,33 hvilket gav ham en plads på skolens Honor Roll.



Vi fangede Emil på video da han blev kaldt på scenen. Posted by Picasa

mandag den 23. februar 2009

Hilsen fra Emil´s skoleinspektør

Vi har jo været meget positivt overrasket over det Amerikanske skole system. Her er hilsen fra Emil´s skoleinspektør i ugens mail fra hans skole.

Principal Patricia Ladd

"My Appreciation of YOU!Raising "our" children together is a blessing and an amazing journey. My favorite time of each day is at the "Gates of Wisdom" every morning. I witness you dropping off your most cherished "possession" as you hurry toward your next obligation, and I take my responsibilities as a parent in your absence extremely seriously. Your children become mine, and I care for them and love them in your absence. Thank you for trusting me.

Many question my sanity of my love for these teenage years. It's a gift that even I don't understand. However, I have the best "job" in the world. Teenagers are complex, demanding, charming, irritating, loving, and completely irrational--all at the same time. As a team, we will keep every child at the center of our focus for good. Never, ever give up on any child. Encourage and support even when darkness seems to prevail. Your efforts will be rewarded, in time. I honor you and am here to offer support."

fredag den 20. februar 2009

Så har børnene fået deres ½års semesterkarakter

Det er helt vildt flot og vi skal fejre det mere.

Både Kamma og Emil har nu fået deres ½ års semester karakter.

Emil har A´er, B´og et C. C´et har han i historie, som han elsker og hvor hans lærer "Work is improving", i resten af kommentarerne står der "Outstanding Student" og "A pleasure to have in Class".

Kamma har straigt A´s, og hendes lærers kommentarer er "Outstanding Student". Jeg synes jeg hun skal blive ingeniør eller sådanne noget, men hendes drøm er lidt anderledes men helt lige så spændende. Hun vil synge, have sin egen rideskole på Bornholm og være kreativ.

Peter og jeg er så stolte over dem begge to.

onsdag den 7. januar 2009

Skolebussen

Emil og Kamma bliver hver dag hentet og bragt når de skal til og fra skole.

Klaus filmede da Emil og Kamma havde sidste skoledag før jul.


fredag den 12. december 2008

Kammas julekoncert

Kamma sang i går til julekoncert på sin skole.
Koret sang 7 numre og som Kamma's far har jeg lov at prale med at hun strålede som en sol og sang igennem af hjertets lyst.

Efter koncerten fik hun ros af flere forældre som jeg ikke kender. Det var meget dejligt.

Kamma havde først fået spansk som valgfag, men vi gik til skolen og skrev en ansøgning om at hun måtte skifte til kor, fordi hun på den måde kunne blive bedre til engelsk hurtigt. Det har været en succes idet Kamma er blevet testet til at have et engelsk der ligger på et niveau lige under en indfødt.

Hun har også mødt mange søde veninder i koret.

Posted by Picasa

fredag den 5. september 2008

Emil's skoleskema

Emil har 7 lektioner om dagen. Det er de samme 7 lektioner hver dag hele året.

Mellem hver lektion er der en "pause" på 3 minutter bortset fra frokost der er på 30 minutter og ligger mellem 4 og 5 lektion.
  1. Spansk
  2. Gymnastik
  3. Engelsk
  4. Study Hall (lektietime og orientering om forskellige emner)
    Frokost
  5. Fysik og Kemi
  6. Matematik
  7. Amerikansk historie

Der er allerede mange lektier i matematik, og fra næste uge begynder der også at komme lektier i Engelsk, hvor der i første semester skal læses 500.000 ord og skrives 4 bograpporter.

Der gives credits for alt lige fra at lave sine lektier til at undlade at gå på toilettet, i timerne. Der er endnu flere ting der straffes, næsten for meget til at det er til at holde styr på.

Efter den første uge er Emil ved godt mod og har allerede forbedret sin matematik meget, på engelsk.

tirsdag den 2. september 2008

Så er de kommet hjem fra skole

Vi har de mest fantastiske børn i hele verden, jeg er så stolt. De går ind i skolen med et smil på læben og kommer ud 7 timer efter og synes det er helt vildt spændende. Kamma har fået ændret sit skema så hun skal have helt nye lærer i morgen. Det tager hun helt fint, selvom hun allerede er blevet helt vildt med de lærer hun har haft i dag. Matematiklæren lignede Claudius :o) Der var ingen mad da hun kom frem i køen, så hun fik Cacaomælk og yogurt :o)

Emil synes der nogle frække børn i klassen, lærerne er søde, han har en meget skrap matematik lærer, Dr. Herndon. Hun fortæller om at de skal have A eller B for at komme i Highschool :o) Emil fik en Turkey burger som smagte rigtig godt. Hans skoleinspektør er også skrap og han synes at dagen bare er fløjet afsted og at alle havde en masse information så han er lidt træt i hovedet.

Kamma har fri samtidig som Emil, så han kom til at vente i dag. Så når de har lavet lektier skal vi ned og købe mobiltelefoner og så skal vi spise på Dennis. Begge to har lektier for :o)

Kamma har nu kor hver dag, så inden der går mange dage må vi vist regne med at hun stiller op til nye konkurrencer. Vi glæder os til at høre hvad de skal synge og der kommer nok en masse koncerter vi skal til :o)

Begge er gået igang med hjemmearbejde. De har fået flotte kalendere som de kan skrive deres lektier. Den står der selvfølgelig skolens værdier og mål, plus en masse andet.

Så er Kamma og Emil startet i skole



Ja, Peter og jeg er nok dem som er mest nervøse. Pludselig virkede de begge så små igen, altså det synes Emil ikke, han så hellere vores hæl end tå. Kamma derimod lod os komme med ind i skolegården. Vi havde håbet at få hendes skema ændret inden hun skulle møde, men nu tager vi derover igen senere på dagen. Så lige nu har Kamma Science og Emil Physical Education, som er deres anden periode (time) i dag.

De skal spise over på skolen, salatbar og to retter som de kan vælge imellem, så vi er spændte på at høre hvad de har fået.

Emil møder kl. 8:45 hver morgen og Kamma 9:00, det betyder at Emil skal sættes af først og derefter er det hen på Kamma´s skole. Der er kun et par km i mellem dem.

Kamma har fri kl. 3:35 og Emil 3:45, så det bliver den omvendte vej når de skal hentes.

Vi kan faktisk ikke vente, og tænker på dem hele tiden. De to guldklumper kommer i dag ud for mere end Peter og jeg har været på noget tidspunkt herover og de smiler og ser ud til at tage det fantastisk.


lørdag den 23. august 2008

Første dag på Emils skole

I dag stod den på hård fysisk arbejde for Juhl'erne i San Diego.


Correia Junior High, hvor Emil starter om 8 dage, havde i dag indkaldt til frivillig klargøring af skolengåren fra 8 -12.

På mandag den 25. august er der orienteringsdag for alle elever og forældre, så der skulle skrabes tyggegummi, luges og fejes, pudses vinduer fjernes spindelvæv.

Skoleinspektøren tog imod med kaffe og donuts og så var det bare igang.

Vi mødte mange søde mennesker og blandt andet en far som fortalte at skolen har et surfhold, hvor han er frivillig med-coach, og at Emil da kunne låne et begynder board af ham.

Vi fik vabler i hænderne og sved på panden, men det var en dejlig formiddag