Min lidelsesfælle Martin Thorborg, som også lige er flyttet til USA (Florida) med familien, skrev i sin blog om hvor nemt det var at bestå, men velvidende at min track record måske ikke er den bedste, med 2-3 forsøg hver gang jeg går op, så syntes sgu ikke det var så nemt endda.
Man kører i sin egen bil når man går op til prøve, og den sagkyndige starter med at gå en tur rundt om bilen for at se at den er sikker. Dernæst skal man vise at man kan benytte bremser og blinklys og at de virker. Så skal alle vigtige kontakter og greb udpeges, og så kan køreprøven starte.
Men stop lige, først skulle jeg lige demonstrere håndtegn!
Da jeg kørte op til venteområdet holdt der en ung mand foran mig klar til at aflægge prøve. En stor glad sort dame kom gående efter at have bestået og sagde til den unge mand, "don't be nervous", "Do you know your hand signs?". Det fik mig til at spidse øre for jeg kendte ingen håndtegn andet en fingeren.
Den unge mand rakte armen ud af vinduet, op i vejret og ned mod jorden mens jeg så måløst til. Heldigvis havde jeg taget en gratis teoribog og havde også taget den med i bilen, så jeg slog op under, "Signalgivning", og så at rigtig nok så skal man kunne give tegn med armen hvis ikke den bil man kører har blinklys, venstresving, højresving og stopper!
Så da den køreprøvesagkyndige spurgte mig rakte jeg uden at blinke armen ud til venste, "Left", op i luften, "Right" og ned mod jorden "Stop". Første del bestået.
På køreturen som tog ca. 15 minutter skulle jeg vise at jeg kan køre sikkert.
8 gange skulle jeg køre gennem et kryds og gøre 11 punkter korrekt, eks. synligt checke trafikken i spejle og ved at dreje hovedet, afpasse hastighed og lignende.
8 gange skulle jeg lave højre og venstere sving og hver gang gøre 17 punkter korrekt. Endelig skulle også laves vognbaneskift, bakkes og andre øvelser.
Ca. 250 punkter som er ens for alle skulle bestås med højst 15 fejl og desuden var der 8 kritiske fejl som ikke måtte forekomme.
Jeg klarede prøven med 12 fejl (inge kritiske).
